
Hus Forbi koster en tyver. Hvad får man egentlig for pengene?
Månedens forsidehistorie handler om hvordan kriminelle grønlændere fortsat deporteres til afsoning i danske fængsler, på ubestemt tid. Dette bliver gennemgået fra alle vinkler, gennem publikationens første 9 sider. En del af siderne er godt nok fotografier, men der er dog tale om usædvanlig hardcore journalistik, der ligger milevidt fra twitteriet fra ham der Ritzau som alle og enhver copypaster fra.
En anden større historie er om de nye aktiveringsregler. Atter engang er der tale om en gennemresearchet sag der kommer hele vejen rundt.
Der er også et interview med Steen Viggo, som er på vej ud på sin sidste rejse. Alså er ved at dø. Den 58-årige fynbo bidrog til Hus Forbi med Vorherres Køkkenhave og var også medstifter.
Går man ind på husforbi.dk, kan man se at han nu er gået bort.
Rent visuelt er månedens Hus Forbi domineret af lækre helsides fotografier, ofte i sort-hvid. Det ser rigtigt godt ud.
Et læserbrev i forrige nummer klagede over at bladet var blevet for strømlinet. Det var mere amatør-agtigt og hyggeligt i gamle dage. Det har han da ret i. Den der kryds-og-tværs og Vorherres Køkkenhave, ak ja. Et andet læserbrev mente at Hus Forbi havde alt for få positive historier.
Kritiken er berettiget, men alting har sin pris. Der er nul hygge, men i stedet solid journalistik med focus på det sociale. Medsamt gode fotos i stort format. Hus Forbi er en langt mere kompetent udgivelse end man skulle tro ud fra den lave pris.