Tirsdag, 20. marts 2012 22:12

Skrevet af Kasper Hviid

0 Comments

'REGERINGENS TORTURHÆLERI' var ironisk nok også titlen på en kronik skrevet af Villy Søvndal samt partifællen Annika Smith tilbage i 2007.

Kronikken var humanistisk og intelligent og står således i skarp kontrast til den nuværende regerings politik. Jeg har set lidt på hvad Villy udtaler her i 2012, og hvad han skrev i kronikken i 2007:

Demokratiske rettigheder:

»Kursen er uændret i forhold til vores efterretningstjenesters samarbejde med og udveksling af oplysninger med samarbejdspartnere fra andre lande«

– Søvndal 2012

Men tidligere sagde han at:

»regeringen burde have sendt ét eneste positivt og værdigt signal: Nej til tortur! Nej til torturoplysninger! (...) Det bør være en selvfølge, at vi i Danmark tager helt og aldeles afstand fra tortur og fra de sælsomme frugter, bødlerne høster af den. Vi skal værne om vores egen sikkerhed og demokratiske rettigheder. Og det gør vi ved at efterleve dem.«

– Søvndal 2007

Dobbeltmoral:

»Vores udgangspunkt omkring tortur er enkelt. Vi er imod tortur og vil gøre meget for at bekæmpe tortur. (...) Men der er heller ikke nogen tvivl om, at hvis jeg eller regeringen bliver bekendt med, at danske borgere eller danske bygninger er truet af terrorister, så bruger vi oplysningerne uanset hvad«

– Statsminister Helle Thorning-Schmidt 2012

Lad os se på hvad Søvndal svarede den tidligere statsminister:

»Man fristes til at konkludere, at statsministeren med "afstand fra tortur" tænker i geografiske termer, eftersom han ikke finder det en skam at bruge torturoplysninger, så længe den beskidte del af arbejdet med at indhente dem ikke skal udføres af os herhjemme. «

– Søvndal 2007

Torturhæleri:

»samarbejde med og udveksling af oplysninger med samarbejdspartnere (...) udveksle oplysninger også med lande, der anvender afhøringsmetoder, som kan stride mod dansk retsopfattelse. «

– Søvndal 2012

Bemærk formuleringen udveksling af oplysninger, altså det han selv tidligere betegnede som torturhæleri. Dengang var han ikke bange for at uddybe de faktiske konsekvenser:

»Der rejser sig desuden en række problemer. For de udenlandske efterretningstjenester arbejder jo ikke gratis. De forventer modydelser. Da en række af de lande, vi taler om, samtidig er kilde til en række politiske flygtninge, bosiddende i Vesten, herunder Danmark, så risikerer vi, at danske oplysninger i sidste ende kan føre til at mennesker, som bare perifert har tilknytning til politiske flygtninge, demokratiforkæmpere, menneskerettighedsaktivister, kritiske forfattere og så videre, ender i torturkældrene. «

– Søvndal 2007

Statsterror:

»For at kunne løse deres opgaver er vores tjenester nødt til at udveksle oplysninger også med lande, der anvender afhøringsmetoder, som kan stride mod dansk retsopfattelse.«

– Søvndal 2012

Men tidligere mente han at:

»Begynder vi indirekte at acceptere menneskelig lemlæstelse som en nødvendighed i vores kamp for friheden fra terror, er vi ikke bedre end terroristerne selv.«

– Søvndal 2007

Hvor bevæger vi os hen?

Det er et åbent spørgsmål om Villy mente det alvorligt dengang, eller om han blot satte sit navn på kronikken for at fremstå humanistisk. Men uanset formålet, er det et faktum at kronikken blev udgivet, og at den bar hans navn. Altså: I året 2007 havde vi faktisk en opposition der var imod tortur. Nu er den daværende opposition kommet i regering og den har desværre overtaget den forrige regerings politik på området. Enhedslisten pipper lidt op om at den ikke er helt glad for det, men det er alt. Hvis man er imod tortur, er den danske venstrefløjsregering derfor reelt en modstander der skal bekæmpes. Men i modsætning til sitiationen i 2007 har vi ikke længere nogen opposition til at give modstand til regeringens torturpolitik.

I 2007 blev tortur-samarbejdet vedtaget uden nogen form for debat. Man kunne have håbet at Behnkes og Søvndals udtalelser her i 2012 havde ført til en reel debat om tortur. I stedet kom debatten til at handle om Behnke og Søvndal. Når medierne i en sidebemærkning rent faktisk beskæftigede sig med emnet tortur, var grundlaget så fastlåst at det lige så godt kunne være skrevet af regeringens embedsmænd: Der blev taget udgangspunkt i det Hollywoodske ticking bomb scenario, fremstillet som var det en uangribelig sandhed der udstiller den rå virkeligheds nuancer og gråtoner, til trods for at argumentet basalt set blot handler om hvordan en alpha-han ville agerer i et fantasi-univers. Torturmodstandere blev derimod fremstillet som virkelighedsfjerne og tossegode, til trods for at de tager udgangspunkt i reel efterretningsvirksomhed og historiske erfaringer med tortur og terrorisme og har fødderne fast plantet i reelle visioner for hvilket samfund de ønsker, i stedet for overfladiske fantasier om en sej actionhelt der klarer ærterne.

Kampen mod tortur må føres videre. Nullernes terrorangst er delvist aftaget men samfundet bevæger sig stadig i samme retning. Vi må gøre vores ypperste for at få det på ret køl. Vi er i strid modvind, så det er vigtigt at alle yder det de kan. Ingen kan undværes.