
I starten af ugen udgav Amnesty International en rapport som beskriver at muslimer i Europa udsættes for diskrimination.
Rapporten skabte som forventet ikke store overskrifter og fik ikke politikerne på banen, eller skabte behov for at vende emnet i en TV debat.
Hermed er den systematiske fornægtelse af diskrimination og racisme mod muslimer i Europa langt mere omfattende, end mange ønsker at forholde sig til. Dette faktum er foruroligende.
Foruroligende fordi det ikke længere alene handler om diskrimination på arbejdsmarkedet, hallalkød eller badeforhæng i svømmehaller, men om at muslimer af mange desvære opfattes som legitime mål for udstødelse eller drab og terror.
Det sidste kan lyde som en barsk overdrivelse fremsat for at fremme en bestemt politisk diskurs - nemlig den flerkulturelle samfundsopfattelse. Men alene at opfatte kritiken af nutidens heksejagt på muslimer som værende knyttet til en bestemt politisk dialog er farligt.
Sagen er den at hetzen mod islam og muslimer griber om sig og slår dypt ned i samfundet, den findes i dag i alle samfundslag.
Der er de sidste 6 år sket en forandring i sammensætningen af de mennesker der italesætter kritiken af islam og muslimer. Efter terrorangrebet på World Trade Centret i New York den 11 september 2001 så man at det først og fremmest var en særlig gren af intelektuelle, som kastede sig over islam.
Ofte var der tale om intelektuelle med nykonservative tanker, disse formidlede tanker om at islam er en fare for vestens værdier og frihed. Frem til den danske Muhammedkrise var det primært amerikanske islamkritiske stemmer, der fyldte debatten op med advarsler og malede et monotont islamfjendtligt billed op af dem mod os.
Den danske Muhammedkrise skabte en forandring, debatten om muslimer og islam rykkede til Europa og ud på gaden til hverdagsmanden og ind i blogsmiljøet hvor sofaracisterne med et par museklik kunne få afløb for deres agressioner.
Det Europa som havde fostret nazismen, antisemitismen og ikke mindst reformationens jødehad, tog anti-islam holdningerne til sig og pervertede dem og knyttede dem endnu tættere til Euro-fascistiske tanker og ideologier.
Dagens muslim omtales ofte i diverse islamfjendske internetforums, som et barbarisk, afstumpet, undermenneske. Muslimske mænd må leve med at blive omtalt som barnemordere, pædofile og terrorister. Muslimske kvinder omtales som bestialske rugemaskiner for fremtidens Allah terrorister og generalt fremstilles alle muslimer som en homogen snyltermasse, der gnaver af gamle Europas værdier og rigdom.
Som sagt en farlig og bekymrende udvikling.
Mange modstander af hadet mod muslimer tyer ofte til at pege på nazismen og Hitlers masseudrydelser af jøderne under 2 verdenskrig.
Men man behøver slet ikke at gå 60 år tilbage i Europas historie. Vores nære nutid rummer også massedrab på muslimer, nemlig massedrabet i Kosovo og Srebenica for omkring små 20 år siden.
Drabstanker blandt dem der omtaler sig som islammodstandere eller islamkritikere, er yderst nærværende og fylder en del i den åbne offentlige debat på internettet.
Under ytringsfrihedens trygge kåbe kan man man læse mere end en legimitering af henrettelser og masakre på muslimer - også i Danmark.
En af de mest groteske legimiteringsforsøg på henrettelse af muslimer, ser man når de islamkritiske debatter sidste års terrorangreb i Norge, hvor 77 mennesker heraf 69 unge på det norske Arbejderparties sommerlejer, koldblodigt blev henrettet med skud i hovedet af en højreradikal anti-islamist nemlig Anders Behring Breivik.
Mens islamkritikerne ser ud til at enes om at Breiviks henrettelser af de unge AUF medlemmer, er en vanvidshandling der på ingen måde skal legimiteres, er tonen helt modsat når talen falder på et alternativt henrettelsesmål - nemlig muslimerne.
Sagen er den at rigtigt mange i de islamfjendske internetkredse, mener at deres syn på Breivik, ville være fuldstændigt anerledes hvis det var muslimer han havde dræbt.
Groteskheden er til at få øje på, fordi åbenbart vil det ikke være vanvid og galskab at sprænge mosker i luften og dræbe muslimer.
Virkligheden er hermed at Anders Behring Breivik, begik en stor fejl da han valgte sit mål for terroren. Havde han bare valgt at massehenrette muslimske børn og unge og sprænge en moske i luften ville han være folkehelt i de islamkritiske kredse og mange flere ville havde vist forståelse for hans handlinger.
Screencap: Facebook-public åben gruppe Eticha.