Tema: Netværket

Tema: Forklædt som Racist på Facebook

Muhammedkrisen og Trykkefriheden - Rose og Hedegaard

Favoritter

Nationalkonservativ blogger meldt for personregistrering

screenshot-199

Den danske højrenationale blog Uriasposten og dens ejer Kim Møller er politianmeldt for at lække personlige oplysninger om debattøren Margrethe S. Hansen, der i dag lever med dødstrusler på hemmelig adresse.

Politianmeldelsen af bloggen Uriasposten er kommet efter, at redaktøren Kim Møller har offentliggjort personlige oplysninger om Margrethe S. Hansen og familiemedlemmer på websistet Uriasposten.net.

Margrethe S. Hansen lever i dag på hemmelig adresse, fordi hendes artikler om nationale og islamfjendtlige grupper har gjort, at hun og hendes familie i dag lever under dødstrusler.

Læs også: Dansk kvinde holdt øje med Breivik

Alligevel har Uriasposten været i stand til at tilvejebringe oplysninger, der kun optræder i beskyttede offentlige registre, hvorefter oplysningerne er offentliggjort på i hans blog på Internettet.

Politiet behandler sagen og tager den alvorligt. Det oplyser Margrethe S. Hansen i en kommentar på Netavisen P77.

Uriasposten har tidligere fundet og udgivet personoplysninger om navne, adresser, telefonnumre og emailadresser på personer, der kort tid efter har modtaget dødstrusler. En børnehaveleder måtte således se sig udsat for en storm af trusler på liv og helbred, efter at hun havde forklaret hvorfor nogle børnehaver havde valgt ikke at lave svinekød til børnene. Truslerne blev meldt til politiet. En politiker modtog ligeledes trusler mindre end 24 timer efter, at blev citeret på Uriasposten for at ønske sin lillebror til landet.

Kommentarer på Uriasposten skal godkendes før de kan offentliggøres, og ofte lader Kim Møller anonyme kommentatorer videregive personoplysningerne til offentligheden. I dette tilfælde har Uriaspostens redaktør Kim Møller imidlertid personligt udgivet de følsomme personoplysninger.

7a63556d74

Tidligere har Kim Møller også skaffet sig oplysninger om Margrethe S. Hansens hjemsted, selvom det ikke var offentliggjort nogen steder endnu.

487255783f

»Når sådanne oplysninger offentliggøres, kan det gøre det lettere for de mere yderliggående læsere af Uriasposten at finde frem til mig og min familie. Efter Kim Møllers oplysninger modtog jeg trusler på min adresse, som politiet er bekendt med« udtaler Margrethe S. Hansen til Netavisen P77.

Men lige så afgørende er det, at oplysningerne er beskyttede og derfor er spærrede i offentlige registre: »Derfor tager politiet sagen alvorligt,« slutter Margrethe S. Hansen.

I forbindelse med dagbladet Politiken og researchgruppen Redoxs afsløring af det hemmelige fremmedfjendske netværk ORG kom det frem, at gruppen har et landsforræderarkiv kaldet Den Store Hukommelse. Informationer var fremkommet ulovligt fra offentlige registre. ORG har svaret på afsløringen ved at melde Politiken og Redox til politiet for at publicere medlemsoplysninger.

Alle medier har ansvar for at sikre, at de ikke indeholder lovstridigt indhold som fx beskyttede informationer fra offentlige registre. Det gælder på artiklerne selv og de ofte kommentarer der udgives.

På Uriasposten godkendes kommentarer af Kim Møller før udgivelse på internettet. Det kan for registrerede medier være ansvarspådragende i forhold til Medieansvarsloven. For uregistrerede medier som Uriasposten er Medieansvarsloven dog først og fremmest en standard for god opførsel, som man kan vælge ikke at følge. Straffeloven gælder dog for alle.

Konfronteret med spørgsmål i Uriaspostens debat om, hvor oplysningerne kommer fra, har Kim Møller ikke fundet lejlighed til at svare.

I forbindelse med politiets rydning af asylafviste irakere fra Brorson-kirken i København udgav Kim Møller en række billeder af personer fotograferet af TV2, som han efterfølgende blev pålagt at fjerne.

Senest har DR krævet, at Kim Møller fjerner samtlige billeder fra DR, da sagen ellers vil »blive overgivet til advokat med henblik på retsforfølgelse.«

SHansen har fulgt de islam- og fremmedfjendtlige miljøer i en række år, hvilket har ført til at hun har modtaget dødstrusler og i dag må leve på hemmelig adresse.

Comments 

 
0 #16 2011-08-20 19:58
Anders Peter Johnsen:

Hvis du modtog dødstrusler, ville du så ikke kære om dit privatliv?

Og hvis du synes det er så besynderligt at folk kærer om deres privatliv, så kunne man da samtidig fjerne alle de PET-folk Pia omgærder sig med?

For herregud. Konen kar jo bare fjollet rundt i fangene på fortet og et middagsprogram på TV5.
 
 
-2 #15 2011-08-20 19:26
@ Rask

Det var da godt nok noget værre sludder at fyre af:

Jeg griner af at Vest tilsyneladende gør sig håb om dokumentation af anmeldelsen imod Kim Møller, når man ved hvordan I har det at forelægge reel dokumentation for alle de ofte meget besynderlige ting, I hævder.

Angående dine fortørnede udsagn om "krænkelse af privatlivets grænser" (som vist ikke rigtigt giver megen mening på dansk?) tolker jeg det sådan, at du mener at jeg skulle bifalde personlig chikane af Margrethe S. Hansen på hendes bopæl eller trusler imod hende. Dèt gør jeg bestemt ikke. Jeg har tidligere givet udtryk for at hun selvfølgelig bør melde sådan noget til politiet.


Men det undrer mig da ganske gevaldigt, hvordan en kvinde som i allerhøjeste grad er politisk aktiv på denne hjemmeside og endda dertil gerne optræder i landsdækkende medier lige pludselig begynder at kære sig om sit "privatliv"? Det virker jo nærmest som når nogle af disse tankeløse unge mennesker, der selv har meldt sig til diverse "talent"-konkurrencer for netop at blive kendte, pludselig føler sig "gået for nær" af pressen?
 
 
+1 #14 2011-08-20 15:55
Hvor er dokumentationen for dette?
 
 
0 #13 Christian Rask 2011-08-20 13:30
Johnsen, meget morsomt at du kan grine over krænkelsen af privatlivets grænser.
 
 
+1 #12 Christian Rask 2011-08-20 13:27
Du har ret Vest, det er relevant. Jeg har fået lov at fortælle, at anmeldelsen er bragt i første omgang da Margrethe blev bekendt med udleveringen af fortrolige og CPR-beskyttede personoplysning er om hende selv og hendes mand på samme adresse, det vil sige for et par måneder siden. Siden har Margrethe på foranledning hujlpet med yderligere oplysninger om udlevering af personoplysning er som adresse og hjemsted til politiet. Politiet har bekræftet, at sagen tages alvorligt og er bragt til politiets advokat med henblik på at vurdere om der skal rejses sigtelse.

Margrethe har ikke tidligere ønsket at tale offentligt om sagen, der overskrider privatlivets grænse ikke mindst fordi oplysningerne er svært tilgængelige og burde være hemmelige. Men da det kom frem under sidste uges diskussion af Uriaspostens udlevering af personoplysning er synes jeg informationen var væsentlig og fik lov til at skrive historien.
 
 
-2 #11 2011-08-20 04:42
@ Vest

Du må da vel nærmest kunne konstateres at kende foretagendet her ret så temmeligt dårligt, når du ligefrem udbeder dig sådan noget som dokumentation fra "skribenter" på denne hjemmeside?
 
 
0 #10 2011-08-20 01:25
Christian Rask/P77, artiklen nævner ikke noget om, hvornår anmeldelsen er foretaget? Kan I oplyse det?
Jeg tænker ikke på ugedag og klokkeslæt og den slags. Men snakker vi indenfor den sidste uge, indenfor den sidste måned, eller ligger det langt tilbage?
Det synes jeg er en væsentlig oplysning i en artikel om en anmeldelse. Tak.
 
 
+1 #9 Thomas Christensen 2011-08-17 20:59
Nej, tænk hvis han skulle leve op til medieansvarslov en! Eller begynde at omgås kilder på en troværdig måde.
 
 
+5 #8 2011-08-17 20:55
Rasmus Birch, det er en blog, Kim er ikke journalist, og udgiver sig heller ikke for at være en.
 
 
-1 #7 2011-08-17 19:35
Som læser af Uriasposten og som lovlydig borger støtter jeg anmeldelsen, idet S.Hansen er 100% overbevist om at Kim Møller har brudt loven.

For hvis man er 100% overbevist om at en person har brudt loven, så bør det naturligvis meldes til politiet.

Jeg er ikke selv overbevist om at Møller har brudt loven, og jeg tror, at sagen falder ud til hans fordel. Men det er jo op til politiet at undersøge.

Spørgsmål: Hvornår er anmeldelsen foretaget? Det nævnte artiklen ikke noget om. Bare omtrent?
 
 
-1 #6 2011-08-17 19:15
Det var da glædeligt og på tide, at det ekstreme højres copy/paste-journalist, står til regnskab for det svineri der foregår på hans blog.
 
 
+2 #5 2011-08-17 16:58
Hold da ellers op en diskussion der har været de sidste par dage. Man kan da heller ikke vende ryggen til.

Rio: Uanset om det hedder nationalsociali st eller nationalkonserv ativ, så er national vist det vigtigste for begge. Resten er bare glasur på kagen for at lyde som om man har en politisk ideologi og ikke bare en mærkesag.
 
 
+1 #4 Thomas Christensen 2011-08-17 16:51
Ja det manglede bare. Man kan godt være uenige, men det må i så fald være på synspunkterne og indenfor lovens rammer.
 
 
-2 #3 2011-08-17 16:43
Daniel (Carlsen) er det nazist eller nationalkonserv ativ du kalder dig
 
 
-1 #2 2011-08-17 16:39
Who cares !
 
 
-1 #1 2011-08-17 12:58
Fremragende !
 

Add comment

God tone i debatten:
- Hold indlægget til artiklens emne
- Tonen må godt være direkte, men hold fokus på argumenter
- Ingen slåskampe
- Ingen racistiske, sexistiske, eller stærkt nedsættende udtryk
- Trolde tolereres ikke
- Registrer som bruger for at kunne formatere indlæg og stemme indlæg op eller ned (1 stemme pr. kommentar).