Torsdag, 08. december 2011 09:51

Skrevet af Allan Davies Madsen

1 Comments

Alligevel er det den samme utilfredshed og kvalmende fornemmelse over tingenes tilstand, som motiverer aktivisterne i København, som i Grækenland, USA, Frankrig  og England - bare for at nævne nogle enkelte lande. Protesterne er verdensomspændende.

                       Hvad? 

Vi vil have flere muligheder for os - de almindelige mennesker. Vi vil have lov til at sætte fokus på vores følelser og vores oplevelser, ikke på de rige, de smarte og de vigtige. Ikke på popstjerner, nyhedsreportere og kæmpemæssige landsdækkende mediers formidling   af det, de tror vi føler. Ikke på kæmpemæssige politiske organisationer og styreorganer, men på de ting, vi selv kan se, mærke, smage og føle i vores egne nære omgivelser, i vores eget liv. Kort sagt: vi vil have at de 99% skal bestemme – ikke den ene procent, som gør det nu.

Hvordan?                                                                                                                                                                                                                               Vi sender det oplagte og allestedsnærværende spørgsmål til hjørnespark for en tid. Det spørgsmål, som den ene procent stiller: jamen, hvordan vil i gøre det. Eller med andre ord: hvordan skal i stakler klare jer uden OS, uden big mother. Uha…nu bliver du bange, men vi skal meget længere ind.

Hvorfor?                                                                                                                                                                                                                                    Jeg har som poet forsøgt at sætte nogle ord på de følelser, som rør sig i mig, og som muligvis er noget af det samme, som rør sig i mange andre af de tusinder af danskere, der har taget den spirende demokratibevægelse til sig. Digtet klik-klik beskriver det system vi lever under nu. Det system, som vi skal til at lave om.

Klik-Klik 

Du må hænge i en klokkestreng

imens vi kværner dine drømme til leverpostej

du ved at vi er mere end dig

for her er kun plads til de yderst kompetente

som har viet deres liv til bureaukratiets regimente

med deres eget lave selvværd i mente

og hvis du gør oprør imod den nye orden

så må du diskutere med vores betjente

det er dig der må æde lorten

I må forstå at i vores nye verden

der er ikke plads til forkælede ballademagere

og andre udsvævende, langhårede, langskæggede

naive idealister

der er ikke plads til smagsdommere og folkesocialister

-         hey fister, tør det smørrede grin af

eller vi lukker dig ned som en del af en spareplan

alt skal være større og bedre

for når tingene er for små så risikerer vi

at folk lader deres egne følelser komme før systemet

åhh gud forbyde det, så har vi problemet

og må sætte ind med pansret næve og jernbar

vi kan jo egentlig ikke lide vold

men så må folk jo forstå at de skal blive i deres fold

og lære at opføre sig ordentligt

her hos os er alt jo demokratisk og ganske upartisk

vi sender gerne et dokument, hvor alt er forklaret

hvis du vil klage, så send lige et brev i syv eksemplarer

så kigger vi på det engang, hvis vi får tid

det er lidt travlt lige nu for kommunerne er lagt sammen

og vil skal lige diskutere, hvem der egentlig har ansvaret

Jørgen er på ferie

Og Sonja gik ned med stress

Niels-Peter har været på orlov siden 1968

Knap din skjorte, få slipset spændt

fald ind i geleddet

glem dine vilde drømme og lad som om intet er hændt

lad som om du er normal

og elsker regnbuer i gråt

lad som om du ikke har opdaget

at vores bevidsthed er under kontrol

vores frihed bliver langsomt kvalt

af mediernes fragmentering af virkeligheden

al sammenhæng og meningsfylde bliver saboteret

verdensrekorden i idioti bliver tangeret

du må træne dig selv i at lade som ingenting

og virke ligeglad, ligegyldigt hvad der sker

uanset hvor mange tusinde mennesker,

der bliver bombet ihjel af førerløse dronefly i fjerne bjergegne

med danske politikeres velsignelse

uanset hvor mange børn, der skydes ihjel af tanks og geværer

du må overbevise dig selv om at det blot er noget fjernt

og uvirkeligt noget – noget de sender i fjernsynet

dine handlinger har jo absolut ingen konsekvenser

du gør jo blot som de andre i geleddet

og anerkender at du først og fremmest

må gøre som systemet byder dig – ellers er du ikke god nok

ellers er du ingenting og udenfor

hvis du retter ind til højre kan du få lov til at bo pænt

og se reklamer i tv

du kan være med i alt – på facebooken,

og send lige en sms om dit smarte liv – det skal dokumenteres nu

og så alt det andet der, det var jo også bare tv og politik

jeg tror du skal tænde for fjernsynet, sådan for at få tankerne lidt væk

og så spis lidt kage eller slik

klik, klik, klik.

Tilbage er der ikke andet at sige end at jeg håber mange flere begynder at deltage i demokratidebatten.

Lad os skabe en folkebevægelsen. Selvom politikerne og de andre magthavere konstant forsøger at tale os i søvn, så er det altså vores demokrati, og vi har ret til at ytre os. Vi har ret til at demonstrere og vi har ret til at tage det tilbage som tilhører os: Folket, de 99%.