
Det er ikke kun i grupper på Internettet at had mod etniske eller andre minoriteter florerer for tiden. Danmark topper statistikken i EU for de grove hadforbrydelser som alvorlige racistiske overfald, grov chikane eller trusler. Samtidig er Danmark flest gange 'dømt' i FN for at have overtrådt FNs racediskriminationskonvention ifølge Niels-Erik Hansen, leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination.
Problemet med hadforbrydelser i Danmark er så alvorligt, at det er nødvendigt for Politiet og PET at gøre en betydelig indsats. Allerede i 2008 indførte PET en ordning, hvor landets politikredse skal indberette forbrydelser der kan skyldes »race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering« skal indberettes, så hadforbrydelser kan kortlægges. Samtidig har politiet kørt storstilede kampagner for at få borgerne til at anmelde forbrydelser begrundet i racisme eller had til andre minoriteter.
Websitet stophadforbrydelser.dk blev oprettet forud for den internationale sportsbegivenhed World Outgames i 2009. Under sloganet »Det er ingen forbrydelse at være sig selv« rådgiver politiet her i samarbejde med Københavns Kommune og en række organisationer om hadforbrydelser.
»Politiet tager hadforbrydelser alvorligt. Er du vidne til, eller bliver du udsat for en hadforbrydelse, bør du altid kontakte politiet.« står der på siden.
Som hjælp til ofre og vidner understreges det at »Alt politipersonale er uddannet i at håndtere ofre for og vidner til voldsomme begivenheder. Politiet er således altid særdeles opmærksomt på at hjælpe ofre og vidner og give dem den bedst mulige støtte og rådgivning i den konkrete situation.«
Der er endda en sektion om Offerrådgivningen, en service med en døgntelefon hvor det oplevede kan vendes med en »uafhængig, støttende person, der har tavshedspligt« hvis man har »brug for hjælp til at håndtere en stor eller lille krise«.
Men for "Anne" som vi skrev om i går, er der langt imellem det billede som politiets kampagne tegner, og den behandling hun reelt fik da hun gik på Amager Politistation. Anne fik ingen hjælp eller rådgivning. Hendes forsøg på at anmelde op mod 50 verbale overgreb og dødstrusler via mail, breve og personligt i sit hjem blev på politistationen mødt med afvisning. I stedet for støtte og rådgivning af veluddannet personale og oplysning om offerrådgivning, fik Anne det råd at hun kunne holde sig fra Internettet og flytte sin adresse.
Ifølge en undersøgelse fra Justitsministeriet føler 12.000 mennesker sig udsat for hadforbrydelser hvert år i Danmark. Politiet registrerer kun omkring 100 hadforbrydelser om året. Chefpolitiinspektør Per Larsen siger til Politiken august 2009, at hver eneste medarbejder i Københavns Politi har fået tilsendt »klokkeklare retningslinjer« for hvordan hadforbrydelser skal behandles.
Politiets kontakt på stophadforbrydelser.dk Jesper Høg oplyser til P77, at han ikke kan kommentere den verserende klagesag mod politiet, men vil gerne oplyse at der startes en ny kampagne i 2010:
»Til august eksponeres hadforbrydelseskampagnen med fornyet styrke i København, idet vi i år særligt målretter kampagnen etniske minoriteter og unge i alderen 15-30 år. I samme periode sætter Københavns Politi særligt fokus på hadforbrydelser via en målrettet indsats«.
Københavns Kommune stiller arbejdskraft til rådighed for kampagnen, og private fonde har doneret 1,25 millioner kroner ifølge et mødereferat fra kommunens Beskæftigelses- og Integrationsudvalg.