
De tre der blev anholdt under SIAD's demonstration i Aalborg i forgårs var DNSB aktivister. Det oplyser DNSB's leder Jonni Hansen til P77.
Ved Stop Islamiseringen af Danmarks demonstration mod moskéer igår i Aalborg, mødte 5-6 aktivister fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB) op for at støtte sagen.
De ønskede dog ikke at gå med SIADs medbragte bannere og tog i stedet deres eget banner frem for at vise, at andre end SIAD er imod moskéer i Danmark, oplyser Jonni Hansen i dag til P77.
Men idet nationalsocialisterne tog deres banner frem med teksten "Danmark for Danskerne", blev de angrebet af SIADs formand Anders Gravers, der forsøgte at hive banneret ud af hænderne på DNSB's repræsentanter.
Det endte i et håndgemæng, der førte til anholdelse af tre aktivister fra DNSB. De tre aktivister blev senere sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
DNSB's leder fortæller P77 at han nu overvejer, hvorvidt der skal anlægges en sag i retten, da de mener at anholdelserne af deres medlemmer var uberettiget.
Anders Gravers med omkring 14 tilhængere til demonstration ved moské i Aalborg. Det er Anders Gravers i jakkesæt med megafon. Foto: Simon Wedege
Der opstod tumult da 5-6 tilhængere af Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse (DNSB) forsøgte at tilslutte sig demonstrationen med deres eget banner med teksten: »Danmark for Danskere«. Det er SIAD's formand Anders Gravers' hånd til venstre i billedet der forsøger at rive i flaget. Foto: DNSB
Politiet griber til handling overfor de udefra kommende demonstranter fra DNSB. Foto: DNSB
Mens politiet og SIAD-tilhængere dækker og dæmper lederen Anders Gravers (tv.), anholder politiet en DNSB-tilhænger (th.), mens et par aktivister nyder en øl. Foto: DNSB
Aktivister fra SIAD forhindrer P77s fotograf Simon Wedege i at fotografere formanden Anders Gravers. Foto: DNSB
En ung aktivist, identificeret af læsere som den unge nazistiske leder Daniel Carlsen, anholdes. Foto: Simon Wedege
Anders Gravers fra SIAD. Foto: Simon Wedege
SIADs formand Anders Gravers taler til tilhørere til den ca. 15 mand store demonstration. Foto: Simon Wedege
Tilskuere og presse ser til, mens demonstranterne bevæger sig mod moskéen. Foto: Simon Wedege
Indsatsleder Bruno Brix (med ryggen til kameraet) har overblik over situationen. Foto: Simon Wedege