Tema: Netværket

Tema: Forklædt som Racist på Facebook

Muhammedkrisen og Trykkefriheden - Rose og Hedegaard

Favoritter

Trykkeselskabs-formand i samarbejde med terrororganisation

Lars Hedegaard - JDL

Når Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard og muhammedtegneren Lars Vilks holdt foredrag for få uger siden i USA og Canada, var det samarbejde med en kendt voldelig terrororganisation i USA.

Med research af M.S. Hansen.

I starten af oktober tog Lars Hedegaard til USA og Canada for at holde foredrag. Foredragene var særdeles yderliggående selv for Lars Hedegaard, der er kommet i retten for sine udtalelser om at muslimer voldtager børn. Talernes tema var, at vi lever i en Ny Verdensorden i krig mellem muslimer og andre, hvor normal lovgivning i nogle områder er sat ud af kraft.

I foredraget udtaler Lars Hedegaard blandt andet: »Vi lever nu i The New World Order... Vi er i krig med islam... Det her er total krig indtil en af parterne vinder eller overgiver sig«. Og videre: »Vi skal have ret til at bevæbne os... Politikere som modarbejder os skal fjernes fra deres embede med magt... Dem som har været med til at sætte os i den situation skal straffes økonomisk og med fængsel«.

P77s journalist og blogger Margrethe S. Hansen satiriserede over krigsretorikken og New World Order-temaet i indlægget Lars Hedegaard i krig med Islam og The New World Order. Men det viser sig at retorikken ikke var tilfældig.

JDL Event PosterForedragene var nemlig arrangeret af den voldelige, ekstremistiske organisation Jewish Defense League (JDL). JDL beskrives af FBI som en ekstremistisk og voldelig højreorienteret terroristgruppe, hvis medlemmer ifølge FBIs statistikker udført ikke mindre 15 terrorangreb i USA.

Både på JDLs website og på plakater annonceres arrangementet præsenteret af JDL og arrangeret af JDL Canada, Toronto Zionist Council, David Horowitz Freedom Center, og Lars Hedegaards eget International Free Press Society, den internationale version af Trykkefrihedsselskabet.

I kølvandet på angrebene mod World Trade Center planlagte to medlemmer en terrorbombning af det arabisk-amerikanske kongresmedlem Darell Issa, ligesom de planlagde angreb på King Fahd Moskeen i Californien. Det ene medlem begik selvmord ved at skære halsen over på sig selv og hoppe ud af et vindue i tredje sals højde, mens det andet tilstod terroristers skyld.

JDL logoJDL, der blev stiftet i 1968 under mottoet »At beskytte jøder mod antisemitisme med alle nødvendige midler«, er også blevet forbundet med bombedrabet på den arabisk-amerikanske aktivist mod diskrimination, Alex Odeh i 1985.

Lars Hedegaard skriver på Trykkefrihedsselskabets website under overskriften Besøg i den ny verdensorden, hvordan hans og muhammedtegneren Lars Vilks' foredrag var omgivet at særdeles høj sikkerhed:

»Allerede da Lars Vilks og jeg steg ud af flyet i Philadelphia den 29. september fik vi et bevis på, at vi lever i en ny verden – en verden hvor demokratiske stater stadig har fine formuleringer om ytringsfrihedens ukrænkelighed i deres forfatninger, men hvor dagsordenen bliver sat af kræfter, der vil friheden til livs, og som er villige til at bruge alle midler, inklusive mord, for at nå deres mål.

Da vi var kommet to skridt ud af flyet, blev vi omringet af et større opbud af politifolk fra lufthavnspolitiet, FBI, Philadelphias politikorps samt civilklædte medlemmer af specialstyrken SWAT (Special Weapons and Tactics), let genkendelige ved, at de alle ligner sværvægtsboksere og går med pistoler, der ville have gjort Clint Eastwood misundelig.«

I Hedegaards optik blev opbuddet af sikkerhed taget som udtryk for den muslimske fare. Det blev ikke nævnt, at den høje sikkerhed måske kunne skyldes at arrangementet blev afholdt af en terrororganisation.

P77 har kontaktet Lars Hedegaard for at høre, hvorfor han samarbejder så direkte med en terrororganisation.

Læs mere om Jewish Defense League på Wikipedia.

Comments 

 
0 #48 Vest 2012-02-23 02:47
#47 benny bager

FBI har for 10 år siden omtalt gruppen som en terroristgruppe . Det har de sikkert god grund til.

Jeg hæfter mig ved, at S.Hansen tager udgangspunkt i FBI's klassifikatione r, og jeg glæder mig over at vi i fremtiden kan undgå diskussioner om alle de venstreorienter ede og islamiske grupper, som FBI også betragter som terroristgruppe r. For hvis FBI's vurdering gælder med hensyn til jødiske grupper, så må den jo også gælde med hensyn til alle mulige andre grupper. FBI har jo f.eks. slået fast, at Det Muslimske Broderskab giver inspiration til dannelsen af terrorgrupper og at broderskabet støtter disse. Det er i tråd med Ruslands klassifikation af broderskabet som en terrororganisat ion, og det er da rart, at vi kan være enige om den slags nu hvor broderskabets magt stiger og stiger.

Så jeg er rigtig glad for at S.Hansen læner sig op ad FBI's vurderinger, og det vil helt sikkert mange diskussioner i fremtiden helt unødvendige. Og positivt træk fra S.Hansens side.
 
 
0 #47 benny bager 2012-02-23 02:08
Shansen du påstår at JDL. er en terrorist gruppe ?
Har du nogle former for beviser på det , eller er det fordig at det passer bedre til den historie du brygger sammen ??
 
 
-2 #46 Vikansomkalkun 2011-11-01 12:49
Quoting Henrik Andersen:
Det er med Lars Hedegaard som med Mogens Camre; jo ældre de bliver jo mere rabiate bliver de. Virker som om de er bange for at blive glemt.


Hej Jeg hedder Helle Kalkunhals Ballersbæk
Jeg vil godt give dig ret i det med rabiate. Jeg synes det er rsytende som de to gamle mænd opføre sig, det er nærmest pinligt.
Hilsen Helle kalkunhals Ballersbæk
 
 
-2 #45 2011-10-31 09:07
Det er med Lars Hedegaard som med Mogens Camre; jo ældre de bliver jo mere rabiate bliver de. Virker som om de er bange for at blive glemt.
 
 
-4 #44 2011-08-16 21:11
jamen det er det jeg siger om lars hedegaard.en skummel fyr.
 
 
-2 #43 Margrethe S. Hansen 2011-02-06 18:12
Jens
Ja Kurt W fik samme tur som Lars Hedegaard.
Endda sammen med ham.
 
 
0 #42 2011-02-06 17:04
da kurt westergard rejste rundt i usa var det også hos jdl ?
 
 
-3 #41 2010-11-09 17:51
"Hmmm - JDL er da ingen terrororganisat ion? " Hvorfor et spørgsmålstegn dit fjols du er måske i tvivl
 
 
-3 #40 2010-11-09 16:47
Ha ha ha ha - demonstrationen , som Shansen henviser til var en flok (6-7 stk) forhutlede venstrefløjsrab iate fra foreningen NYC Coalition to stop Islamphobia.

Oh yeah - giv 4-5 tåber en mikrofon og vupti det er en demonstration (som de endda kalder en suceess - ha ha ha - tja..., barren har aldrig være sat særlig højt blandt venstresnoede misledte)
 
 
+3 #39 2010-11-09 16:38
Hmmm - JDL er da ingen terrororganisat ion? Både USA og andre har forlængst fjernet gruppen fra deres terrorlister og wiki (som sjovt nok blevt opdateret samme dag som sølvpapirhatten Shansen 'afslørede' de 'dramatiske' oplysninger om den udemærkede Hedegaards taler i US og Canada...) kan ikke bruges til en døjt.

Set Jer nu ind i tingene før I griber terrorkortet - men men men - det er nok for meget forlangt, når I nu er så vant til at gribe nazikortet!

Stakler...
 
 
-3 #38 Margrethe S. Hansen 2010-11-08 23:15
Vedr. Jewish Defense Leauge så blev der afholdt en demonstration imod dem ved Ground Zero her i søndags. Årsagen var at JDL ønskede at mindes deres afdøde stifter med en mindehøjtidligh ed ved Ground Zero.
Dejligt at nogen kan finde ud af at tage afstand fra en terrororganisat ion for det kan Trykkefrihedsse lskabet og Lars Hedegaard åbenbart ikke.

Se en video fra søndagens demonstration.
www.youtube.com/watch?v=WE4Bk4Dkdso
 
 
+1 #37 Kasper Hviid 2010-11-08 21:19
I en kommentar nedenfor fortæller Margrethe S. Hansen at artiklens emne også er blevet taget op af Ekstra Bladet, hvorefter hun linker til dette. Jeg bemærker at denne 100 % faktuelle kommentar står på -1, og altså har fået en tommel nedaf. Jeg vil i den forbindelse påpege, at folk der nedstemmer en kommentar udelukkende fordi den indeholder fakta de ikke bryder sig om, kunne give det danske demokrati et gevaldigt løft ... ved at holde sig væk!
 
 
-1 #36 2010-11-08 17:59
Hvor ser du konspirationer henne?
Beviserne taler vist for sig selv.
 
 
-4 #35 2010-11-08 16:58
Ha ha ha ha - ser I også spøgelser ved højlys dag? I må da tilknyttet et af Kbh's aktiveringscent re - I ved dem, hvor man kun skal møde en gang om ugen - med al den tid I har til at sidde og fabrikere konspirationer mod højrefløjen. Stakler!
 
 
-3 #34 Margrethe S. Hansen 2010-11-06 18:17
Ekstra Bladet skriver også om sagen.
ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1445092.ece
 
 
-2 #33 2010-11-06 00:28
Kan man ikke bruge sin trykkefrihed og lade være med at nævne trykkefrihedsse lskabet og Lars Gedehår. (og Katrine Vinkel Holm + familie, men det er vel e anden historie)
 
 
-4 #32 2010-11-05 14:35
Der er ingen tvivl om at JDL ikke er stuerene. Det er der vist ingen der påstår.
Der sker en kortslutning når LH sættes i forbindelse med JDL alene på baggrund af at JDL har været måske har været medarrangør på et arrangement han har talt ved.
Hvis i kan påvise at LH rent faktisk vidende har lavet aftalen med JDL og ikke via en af de mange andre organisationer på plakaten, så er det en anden sag.
 
 
0 #31 2010-11-05 13:59
Peter og i andre "frihedselskende ",
jeg synes i skal holde en sober tone, for denne side går man ikke ind for at slette indlæg, modsætning til dem i plejer at være aktive i.
om JDL:
da.wikipedia.org/wiki/Jewish_Defense_League

Lars Hedegaard på youtube
www.youtube.com/watch?v=_Z5oOV9fAWo
 
 
0 #30 2010-11-05 12:36
@Nilus: Så læs dog en.wikipedia.org/wiki/Jewish_Defense_League. Det er drab, bomber, mordplaner på politikere, planer om at bombe moskéer.

De er fandme en rigtig terrorgruppe, det er helt vildt.
 
 
0 #29 2010-11-05 12:30
Terrorloven omfatter også økonomisk støtte.
 

Add comment

God tone i debatten:
- Hold indlægget til artiklens emne
- Tonen må godt være direkte, men hold fokus på argumenter
- Ingen slåskampe
- Ingen racistiske, sexistiske, eller stærkt nedsættende udtryk
- Trolde tolereres ikke
- Registrer som bruger for at kunne formatere indlæg og stemme indlæg op eller ned (1 stemme pr. kommentar).

I Medierne