Det var nynazister fra Danmarks Nationale Front som igår chikanerede og overfaldte de sultestrejkende iranere på Christiansborg Slotsplads.
Ifølge deres egen hjemmeside så var det 4 personer fra den nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front der igår chikanerede og forsøgte at overfalde de sultestrejkende iranere på Christiansborg Slotsplads i København.
På hjemmesiden skriver de at de først fik tiden til at gå med at omdele propaganda på Nørrebro og derefter tog de et smut forbi Christiansborg, hvor de ifølge sig selv stødte ind i en gruppe sultestrejkende iranere.
De 4 personer fra Danmarks Nationale Front begyndte at chikanere iranerne og de fremmødte sympatisører ved at råbe "Danmark for danskerne" et højreradikalt slogan som også benyttes af nazisterne i DNSB Danmarks Nationalsocialistiske bevægelse.
Efterfølgende opstod der tumult da de 4 nynazister forsøgte at nå hen til de sultestrejkende.
Nynazisterne forsøgte at kaste med brosten og slå ud efter flere af de fremmødte iranere-sympatisører der forsøgte at danne en beskyttende ring om de sultestrejkende. En ældre mand gik også til modværg og slog en af nynazisterne i maveregionen.
Nynazisterne var i mindretal og valgte at forsvinde kort tid efter.
TV 2 News filmede optrinet.
Københavns politi har kendskab til hændelsen men det vides ikke om der er taget skridt til efterforskning.
Danmarks Nationale Front er en gruppe, der både har medlemmer der er erklæret nazister og medlemmer der kalder sig for højrenationalister. Foruden at have kontakt til nynazister i Rusland har gruppen også personer der er medlemmer i ledelsen af den højreekstreme antimurslimske organisation Danish Defence League.
Aktivister fra Danmarks Nationale Front stod også bag hærværk mod et S-tog på vej til Hillerød i forbindelse med et støttearrangement for asylflygtninge tilbage i 2008. Flere personer fik efterfølgende dom for at have udøvet skade på S-tog nettet.
Gruppens leder Lars Agerbak blev kendt i offentligheden da vi her på P77 i starten af 2011, kunne fortælle at Danmarks Nationale Front og den nu forbudte russiske nynazistiske organisation Slavisk Union afholde fælles skydetrænning i Rusland.
I forbindelse med terrorangrebet i Norge 22 juli 2011 kørte Ekstra Bladet igen historien.
Lars Agerbak blev desuden i januar 2010 anholdt i en PET aktion på sin bopæl og sigtet for at være i besidelse af stoffer og kemikalier, der kan anvendes til fremstiling af sprængstof og bomber.
Sagen blev i 2012 afgjort med en relativ mild dom til Lars Agerbak, fordi det ikke lykkedes for politiet at bevise at Agerbaks intentioner var bombefremstilling selv om der blev fundet bombemanueler downloadet fra internettet i Agerbaks hus.
Agerbak er i dag er bosidende i Rusland hvor han er blevet gift med en kvinde der også er del af det russiske national socialistiske miljø.