Højreradikale ekstremister i USA organiserer vold på Facebook - skal politiet sætte ind eller lade dem være?

Tirsdag, 08. juni 2010 21:59

Skrevet af Justine Sharrock, Alternet.org

1 Comments

Højreradikale grupper i USA fra militser til »White Supremacy«-tilhængere bruger sociale netværk som Facebook og Twitter til at organisere og sprede propaganda. Skal regeringen gribe ind?

Med al den aktuelle bekymring over mangelfuld beskyttelse af privatlivets fred på Facebook skulle man tro, at sociale netværk på Internettet ville være det sidste sted hvor paranoide, højreekstremistiske grupper vill organisere sig. Men en bred vifte af grupper, fra patriot-organisationer til militser og endda tilhængere af White Supremacy (hvidt overherredømme, red.) bruger sociale websteder som Facebook, MySpace, Twitter og YouTube til at organisere sig og tale for ulovlige aktiviteter.

Tag fx »The American Resistance Movement« (ARM), et netværk af militsgrupper der sværger at gribe til våben mod hvad de påstår er en stadig mere tyrannisk regering. Netværket og det medlemmers Facebook-sider er fyldt med konspiratoriske nyheder om New World Order og en forestående militær undtagelsestilstand, information om AK-47'ere, annonceringer af møder, links til YouTube rekrutteringsvideoer og oplysninger om boykots og valg.

Ved at klikke gennem ARMs profiler og vægge får man en insiders syn på, hvad disse grupper går ud på. Bradley Clifford, der drev ARM online forum, foreslog at jeg gik på Facebook, MySpace og YouTube i stedet for ARMs eget website for at »få et bedre billede« af gruppen. Faktisk endte han med helt at tage hjemmesiden ned.

Fotosiderne på Facebook er fyldt med billeder af maskerede mænd med maskingeværer, nogle med det amerikanske flag bundet omkring den nederste del af deres ansigter. Der er billeder af AR-15ere, AK-47ere, skilte med Sara Palin, ørne og afklædte piger med våben. Der er amerikanske flag, Flag med teksten »træd ikke på mig« og sydstatsflag. Billeder af det amerikanske samfunds grundlæggere sammen med dem af Obama skildret som en socialist foran den russiske flag. Yndlingscitater af Thomas Jefferson-citater som »Frihedens træ skal fra tid til anden genoplives med patrioter og tyranners blod« og »Når regeringen frygter folket, er der frihed. Når folk frygter regeringen, der er tyranni«.

Går man gennem siderne for ARM og forbundne grupper som Sons of Liberty (en »fredelig« gruppe med flg. mission: »Som John Locke sagde er det ikke bare folks ret, men deres pligt at vælte en undertrykkende regering. I fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt, skal og vil »Frihedens Sønner« overtage kontrollen med denne nation.«), Tre Per Centers, Right to Revolt og »White Fang Revolution» spænder links fra YouTube-videoer fra optagelser af militstræning, infomercials om New World Order og hip hop videoer der opfordrer til væbnet revolution. Der er tips om at opbygge et lager af ammunition og overlevelsesudstyr, og opfordringer til at anklage Obama og stå imod New World Order.

Det virker mærkeligt at se alt dette på Facebook, men på en måder giver det god mening. Enhver politisk græsrodsbevægelse fra Tea Parties til Obamas frivillige valgmedarbejdere må kunne udnytte sociale netværk for at lykkes. På samme måde indser højreorienterede ekstremistiske grupper at den rækkevidde og effektivitet disse websteder tilbyder ikke kan fås andre steder. De kan nå medlemmer der er isolerede i landdistrikter (eller i liberale lommer som San Francisco), linke til ligesindede organisationer og hurtigt formidle information vidt og bredt.

Sociale websteder er især vigtigt for grupper som ARM, der bruger en ledelsesløs modstandsmodel, hvor organisationer fungerer som et netværk af små, spredte, selvstændige og alligevel forbundne grupper og enkeltpersoner, uden en enkelt leder der let kan udpeges som mål. Det fjerner det svage led repræsenteret af en central ledelse, som regeringen historisk har været ude efter og som har været sårbare over for de interne stridigheder og kampe der typisk præger politiske bevægelser. Det giver borgerne mulighed for at tage initiativer på rent lokalt niveau, samtidig med at de arbejder sammen og deler fælles strategier og ideer. Populariseret i 1962 af tidligere Ku Klus Klan-medlem Louis Beam, der senere arisk nationalist, er det en struktur som anvendes af en lang række grupper, fra »Earth Liberation Front« til »Tea Party« bevægelsen.

Sociale websteder efterligner sådanne gruppers struktur, hvilket gør dem ideelle til at kommunikere. Selve hjemmesiden bliver en slags centralkommando: Det er et mødested, en brugervejledning, en kilde til information og inspiration, et opsøgende værktøj og nærmest en form for cyber-leder i sig selv. Fotokopimaskinen gjorde det lettere at trykke blade, og telefoner hjalp til at nå andre, men de sociale netværk har påvirket selve den måde man organiserer sig.

Sociale netværkssites tilskynder også til en større grad af »krydsbestøvning« og samarbejde mellem de forskellige fraktioner. »Hvis du fysisk satte disse forskellige fraktioner i et værelse sammen, ville de kæmpe. Online kan slå lyden lyden fra og lufte deres holdninger i stedet for at udveksle slag, og blive enige om at lægge deres forskelle til side. På offentlige inviteres hele spektret til at slå sig sammen og vise en stærk tilstedeværelse i den virkelige verden. Der er større vilje til at arbejde sammen« forklarer Brian Marcus fra den pro-israelske forening Anti-Defamation League (ADL).

Sociale netværk fungerer bedst for lederløse modstandsmodeller i modsætning til hierarkier. For eksempel har den højreradikale gruppe The Oath Keepers, der ledes stramt af sin grundlægger Stewart Rhodes, spærret det meste sin Facebook-side fordi han ikke kunne forhindre folk i at poste ting om væbnet modstand og den slags, der modsagde hans budskab og mission. Gruppen antog sit eget liv da den kom online, og blev større end både grundlæggeren og den officielle organisation.

Mange af beskederne deler uskyldigt nyhedsartikler eller meddelelser om møder ud - men nogle går over grænsen til potentielt ulovligt eller farligt territorium. Et medlem og hyppig Facebook-bruger, den aktive soldat Robert Hase, skrev på ARMs væg at ARM »vil modstå og ødelægge socialismen, fascismen, kommunismen og terrorismen. Udenlands eller indenlands. Jeg vil aldrig holde op med at bekæmpe forræderne. Vil du hjælpe mig?«

En anden soldat, den udstationerede Johnny Pernisco, skriver: »... jeg vil starte krig mod Den Ny Verdensorden indtil den er slut og vores land vil tage Amerika tilbage til os, folket.« Profilen bag Right to Revolt skrev: »Vore landsfædre vidste at vi en dag ville miste vores republik. De vidste også, at vi ville udgyde vort blod & tyranners blod for at genoprette den!« Og tidligere, »jeg begynder at føle en trang, der bedst kan beskrives som....en voldelig impuls! Det har nok ikke noget med det at gøre, men min aftrækkerfinger har også haft muskelkramper! Der bliver brugt MEGET MEGET selvkontrol for at holde mig inden for rammerne af loven. Sikke en skam at dem, vi har sendt til DC for at opretholde loven, så åbenlyst og ofte skidt på den !!!!!!!!!!!!«

Jered Bonneau, der brugte Facebook til at tiltrække folk til sin milits i staten Washington, slog en detaljeret plan op for en »masse-blokade« af USAs kongresbygning der skulle opildne politi og føderale embedsmænd til at »affyre første skud ... så andre militser råber vagt i gevær. Sende en alarm og mønstring gennem hele nationen«.

Bonneau har et netværk af allierede i grupper som »The Three Percenters«, »Oath Keepers«, »Sons of Liberty« over hele USA, som han kommunikerer med næsten udelukkende gennem Facebook. Under debatterne om den amerikanske sundhedsreform opfordrede mange tweets til mord på Obama. Salomon »Solly« Forell skrev: »Vi vil helt sikkert sende en kugle til Barack Obamas hoved!« Jay Martin alias Thheee_Jay sendte en række af tweets, herunder »Du skulle myrdes @ BarackObama« og »Hvis jeg boede i (Washington) DC ville jeg skyde ham selv. På klods hold. Død Fucking alvorligt.«

Mest berygtet tweetede Daniel Knight Hayden trusler om at »starte drabene nu« for at signalere hans intention om at skabe ravage ved en demonstration (hvoraf nogle stadig er på Twitter). Under navnet CitizenQuasar, skrev han følgende:

07:59 »KRIGEN vVIL begynde på trapperne af Oklahomas parlamentsbygning. Jeg vil kaste den første sten. I mellemtiden vil jeg vente på politiet.«

08:01 »START DRABENE NU! Jeg er parat til at være den første der dør! Jeg afventer politiet. De vil dræbe mig i mit hjem.«

20:06 »Når jeg er dræbt på trapperne til parlamentet som RIGTIG mand, vil resten af Jer huske mig!«

20:17 »Jeg er skide ligeglad. Send strisserne afsted. Jeg skærer hoveder af dem og kaster dem på parlamentets trin.«

Facebook har en politik mod opslag som er »hadefulde, truende, eller pornografiske; som tilskynder til vold eller indeholder nøgenhed eller malerisk eller umotiveret vold ... overtræder en andens rettigheder eller loven ... eller bruges til at mobbe og skræmme eller chikanere andre brugere.« Hvis man overtræder disse regler, kan indlæg blive slettet, eller du kan blive smidt ud af Facebook: »Målet med disse politikker er at finde en meget fin balance mellem at give folk frihed til at udtrykke sig« forklarer talsmand Andrew Noyes, »og opretholde et sikkert og pålideligt miljø»«.

Men en enkel søgning gennem forskellige grupper og sider gør det klart, at Facebook ikke kan følge med. For eksempel var det først efter en advarsel fra CNET, at Facebook deaktiverede en måned gammel offentligt tilgængelig side kaldet »Dræb Obama« med 122 medlemmer. Et af dets mål var, »Vi vil dræbe Obama. Ti af os vil omringe parlamentet, bevæbnet med snigskytte-rifler. Hr. Håb og Foranding har holdt sin sidste tale«. Ifølge Noyes er der er nok terroristisk orienterede opslag til at Facebook må fjerne dem »regelmæssigt«. Faktisk har Facebook oprettet en separat side til at rapportere den slags. Noyes vil ikke kommentere om de giver information videre til FBI eller DHS.

Det er uklart hvor meget den føderale regering bruger den information om disse grupper, der findes lige foran på skærmen - hvilket kan være godt eller dårligt alt efter hvordan man ser på det. Det er en hårfin balance mellem ytringsfrihed og privatlivets fred på den ene side, og den sunde fornuft i at holde øje med aktivitet der teknisk set er offentlig og kun museklik væk.

Lige nu er Facebook en guldgrube af information (som i hvert fald private virksomheder gerne udnytter fuldt ud). Facebook registrerer og lagrer alle bruger oplysninger med skærmbilleder, der dokumenterer lat hvad folk har set og skrevet, også selv om det man har blevet fjernet eller. Det synes at være en indlysende kilde til FBI. Men der er betydelige retslige og forfatningsmæssige grænser for, hvad de må. Det er for eksempel stadig uklart om sociale netværk juridisk er offentlige eller private oplysninger, og om det er rimeligt vildt at gå undercover på sådanne websteder.

En talsmand for USAs »Department of Homeland Security« fortalte mig, at de ikke overvåger Facebook generelt. »Der er særlige regler hvornår man kan og ikke kan overvåge hvad andre skriver på Facebook eller i e-mails« forklarede han, »Der skal være en mistanke om noget kriminelt«. På samme måde forklarer Paul Bresson fra FBI, der indrømmer at se på den slags websteder ved specielle lejligheder, forklarer: »Der er forhold i forbindelse med First Amendment (religions-, ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed, red.), som vi er opmærksomme på og skal respektere".

De fleste sociale websites tillader hurtig adgang til information som led i efterforskning. MySpace, der gemmer nuværende brugernes oplysninger på ubestemt tid, kræver kun en ransagningskendelse til alle private beskeder, nyhedsbreve, eller vennelister, der er mindre end 181 dage gamle. Twitter vil kun udlevere oplysninger som led i en retssag og har ikke en retningslinjer for politimæssig efterforskning. Ifølge en præsentation om sociale netværkssites fra det amerikanske Justitsministerium, som foreningen Electronic Frontier Foundation er kommet i besiddelse af, er Facebook »ofte samarbejdsvillige med anmodninger til efterforskning«.

Skattevæsenet søger de sociale netværk for at se om du har virksomheder du ikke anmelder, men har udstedt klare og strenge retningslinjer om kun kan bruge websteder der ikke kræver login. Justitsministeriet gennemsøger de sociale websteder, men har ikke svaret på om det er tilladt at gå »undercover« og påtage sig falske identiteter og blive venner med folk.

Det er ikke fordi de ekstremistiske grupper er så naive, at de ikke tror de kan blive overvåget. ARM's Facebook-administrator skrev at han vil have at »alle er på vagt og passer på, hvad I snakker om med fremmede, vi er alle lever under patriotloven nu og skal handle derefter. husker det gør ikke bevægelsen noget godt, hvis du sidder i et føderalt fængsel«.

»Facebook bliver sandsynligvis overvåget lige så meget som alt andet - og sandsynligvis mere« siger Clifford. »Det bør dog ikke stoppe nogen fra at udøve deres rettigheder. Hvis vi bare gemmer os og ikke udøver disse rettigheder ... vi kan risikere at vågne op uden at have nogen.«

En del af formålet ved at slå opråb til revolution op på Facebook er netop, at det er et offentligt forum, og at alle - herunder den føderale regering - kan se det.

Selvom en stor del af indholdet sendt fra de sociale websites kunne være ubegrundede trusler og retorik - at opfordre til revolution er trods alt noget helt andet en virkelig at tage til våben - så ligger der en magt i ord. Som Bill Bychowski, der slår indlæg op om alt fra hvordan man får Tea Party bevægelsen i Kongressen, til racehygiejne han mener står bag sygesikringsreformen, og til oplagring af våben, påpeger at Facebook-beskeder også nå ud til dem der stiller op til valg. »De fleste politikere kopierer [Facebook-brugeres] udtryk og taler fx om »revolution«, »genfødte amerikanere« osv. siger Bychoski. »De hører efter«.

Når først vores politikere svarer den slags opråb til opstand med at inddrage dem til at vinde valget, i stedet for at undersøge potentielt voldelige forbrydelser, så er det på tide vi alle bliver opmærksomme.

/rask