Tema: Netværket

Tema: Forklædt som Racist på Facebook

Muhammedkrisen og Trykkefriheden - Rose og Hedegaard

Favoritter

Bloggeren Fjordman: Jeg vil gøre alt for at skade dette land mest muligt

alt

En Twitterbruger har fundet et af læserbrev fra 2007 der formodes at være skrevet af den norske blogger Fjordman hvor i han skriver  følgende "Jeg vil gøre ALT for at skade dette land mest muligt. Patetisk politiskkorrekte kommunistiske møgsamfund.

 

 

alt

Under pseudonymet Fjordman har den norske blogger siden 2005 udbredt stærkt konspiratoriske og antimuslimske tekster på internettet.

Tekster som den norske terrorist Anders Behring Breivik flere gange har rost på hjemmesiden  document.no og  anvendet i sit Manifest.

I en tidligere artikel her på P77 skrev vi at Anders Behring Breivik var identisk med bloggeren Fjordman. Meget tyder dog stærkt på at der er tale om en anden person.

Det norske politi har fundet frem til den mand der til flere norske aviser via E-mail påstår at være Fjordman. Politiet oplyser at de kender denne mands identitet og at Fjordman vil blive afhørt i forbindelse med politiets efterforskning i terrorsagen mod Anders Behring Breivik.

Der har været mange rygter fremme på internettet om hvem der gemmer sig bag pseudonymet Fjordman.

P77s blogger SHansen har gennem et par år fulgt Anders Behring Breivik på internettet og i den forbindelse set ham skrive i slutningen af 2009 på sin Facebook profil at han er identisk med bloggeren Fjordman. I forbindelse med den afsløring oplyste han også at han vil stoppe med at blogge for at skrive færdigt den bog han var igang med. En historisk bog der vil komme til at handle om Europas og vestens kamp mod islam og multikulturalismen.

SHansen er ikke ene om at have set Anders Behring Breivik udgive sig for at være Fjordman. Den højreradikale svenske blog Realisten har også offentliggjort at en af deres redaktøre i 2010 blev kontaktet af Anders Behring Breivik, der ønskede at etablere et samarbejde med Realisten. I den forbindelse udgav han sig også for at være bloggeren Fjordman.

Andre i det Islamfjendske bloggermiljø har fra start holdt fast i at Anders Behring Breivik ikke er identisk med bloggeren Fjordman.

Enkelte af de Islamfjendske bloggere er de sidste par dage stået frem i de norske medier og oplyst at de personligt har mødt Fjordman, men at vedkommende aldrig har afsløret sin sande identittet for dem.

En tysk Islamfjendtlig blogger der deler mange af Fjordmans holdninger har på sin blog oplyst at hun mener at pseudonymet Fjordman, dækker over flere personer og at Anders Behring Breivik blot skulle være en af dem.

Uanset hvad der gemmer sig under  "Fjordman" er "Fjordman" nu på vej til at blive afhørt af det norske politi og efterfølgende bliver vi alle meget klogere.


Add comment

God tone i debatten:
- Hold indlægget til artiklens emne
- Tonen må godt være direkte, men hold fokus på argumenter
- Ingen slåskampe
- Ingen racistiske, sexistiske, eller stærkt nedsættende udtryk
- Trolde tolereres ikke
- Registrer som bruger for at kunne formatere indlæg og stemme indlæg op eller ned (1 stemme pr. kommentar).

Security code
Refresh