Favoritter

Tema: Forklædt som Racist på Facebook

Tema: Netværket

Muhammedkrisen og Trykkefriheden - Rose og Hedegaard

Tempelridder fra The Order 777 støtter Breivik i ny video

En militant tempelridder gruppe -The Order 777  har udgivet en video hvor i de støtter Anders Behring Breiviks handlinger og omtaler dem som selvforsvar.

 


Ganske få dage efter terrorangrebet i Norge gik den militante tempelridder gruppe The Order 777 ud i medierne og fortalte via gruppens åndelige mentor, bloggeren og den selvudnævnte tempelridder Paul Ray, også kendt under bloggernavnet Lionheart at de ikke støtter Anders Behring Breiviks massedrab på 69 børn og unge fra AUF på øen Utøya i Norge.


Men nu har Order 777 åbenbart vendt 180 grader, selv om bloggeren Paul Ray aka Lionheart de sidste 10 måneder har brugt enormt meget tid på at distancere sig fra Anders Behring Breivik.

Greger og Paul Ray /Lionheart til højre.


Paul Ray blev i starten af efterforskningen af Anders Behring Breivik, mistænkt i medierne for at være Breiviks mentor og identisk med den person som Breivik i sit manifest omtaler som Lionheart. Lionheart er Paul Rays bloggernavn.


Paul Ray har til det norske politi aflagt forklaring og fortalt at han ikke har haft kendskab, hverken til Anders Behring Breivik eller til hans tempelridder netværk som Breivik kalder for The New Knight Templar Europe og at han tager stærkt afstand fra Anders Behrings drab på Utøya.


Foruden at forsvare sig selv mod beskyldningerne og mistanken om at han er Breiviks mentor Lionheart, har Paul Ray i sin blog også kastet mistanke på Alan Lake som han beskylder for at være den i Breiviks manifest omtalte mentor Lionheart.


Alan Lake er engelsk højreekstremist og har indrømmet til norske medier at han har hjulpet English Defence League med penge. Alan  Lake er desuden del af det islamfjendske netværk Counterjihad. Alan Lake har ligesom Paul Ray benægtet ethvert kendskab til Anders Behring Breivik, dog har Alan Lake på internettet kort tid efter offentligheden fik kendskab til at unge og børn på AUFs sommerlejer var blevet dræbt, skrevet en kommentar der kan tolkes som bifald af Anders Behring Breiviks handlinger.


The Order 777 er en militant gruppe som betegner sig selv som en tempelridder orden der bygger på de oprindelige tempelridders ideologi.
Order 777 forsøger at etablere sig som en militant gruppe i lande som Congo og Liberia, hvor de tilbyder militant støtte til grupper og militser der bekæmper eller er i konflikt med lokale islamistiske grupper.


Order 777s kommandør og militante leder hedder Nick Greger og er fra Tyskland. Greger har en voldlig fortid som nynazist men i dag har han lagt nynazismen på hylden og erstattet den nazistiske racekrig med en krig mod islam og islamister. Ifølge Greger handler det for ham ikke mere om krig mellem racer, men om krig mellem kristne og muslimer.


Order 777 har en Youtube kanal som Nick Greger der kalder sig for madnick77 står for.
Order 777 og deres Youtube videoer har norsk politi haft kig på før, fordi en af de videoer som ligger på Order 777s Youtube kanal indholder samme symboler og billeder som er gengivet i Breiviks manifest.


Også den serbiske krigsforbryder Milorad Ulemek som omtales som helt i videoen, har været i det norske polities søgelys og mistænkt for at være den serbiske krigsforbryder som  Breivik påstår at have truffet under sin rejse i Liberia i 2002.


Det er ikke lykkedes det norske politi fuldt ud at få bekræfte eller afkræfte om Ulemek er identisk med den serbiske krigsforbryder som er nævnt i Breiviks manifest. 


I sidste uge lagde Nick Greger en ny video ud på Order 777s Youtube kanal.

 

 


Videoen kan tolkes som opbakning og støtte til Anders Behring Breivik. Breivik vises flere gange i videoen og omtales som Commander Breivik. Videoens budskab er at den formidler sandheden om massedrabet på Utøya, hvor 69 unge og børn fra det norske socialdemokratiske parti- Arbejder partiets ungdomsafdeling blev henrettet af Breivik.

I videoen formidles der at Breivik handlinger er selvforsvar og de unge AUF medlemmer omtales som farlige ekstremiste i gang med at udskifte norges oprindelige befolkning ud med muslimer.


En af dem som omtales er AUFs leder Eksild Pedersen, han betegnes i videoen som ekstrem kommunist, der arbejder for at skade Israel. Videoen benytter sig også af billeder af tempelridder og  Breivik sammenlignes med dem.


Nick Greger lægger ikke skjul på at det er ham som står bag videoen og han har også spredt videoen på Facebook til medlemmer af English Defence League.
Under videoen på Youtube er der flere der stiller spørgsmålet, om hvordan mon bloggeren Paul Ray aka Lionheart forholder sig til det som opfattes som støtte til Breivik, nu når han de sidste 10 måneder har brugt al sin tid på at distancere sig fra Breivik.


Nick Greger svar er at videoens budskab er hans personlige fortolkning af hændelserne i Norge og at han ikke går op i hvad Paul Ray måtte mene om videoen.


Støtten til Breivik fra den militane tempelridder orden -The Order 777 kommer kun få uger før der falder dom i retssagen mod Anders Behring Breivik i Oslo tingret.


Breiviks tempelridder netværk er forlængst blevet affejet som ikke eksisterende og en  vrangforestilling.
Breivik selv fastholder at hans netværk findes dog i en mindre "pompøs" udgave end den beskrivelse han er kommet med i sit manifest.

 

Add comment

Debatregler:
- Hold indlægget til artiklens emne.
- Tonen må godt være direkte, men hold fokus på argumenter
- Ingen slåskampe og ingen racistiske, sexistiske, eller stærkt nedsættende udtryk
- Trolde ryger ud.


Security code
Refresh

Fra Arkivet: Anders Gravers

Fra Arkivet: Lars Hedegaard

meksika biber hapi

elektronik sigara