Hvad er kunst?

Søndag, 16. januar 2011 08:00

Skrevet af Gabriel Elizondo f. AlJazeera

3 Comments

Det spørgsmål er mange brasilianere blevet tvunget til at stille sig selv, efter at landets vigtigste alternative kunstudstillinger viser ni tegninger af mord på verdens ledere.

Hver kultegning viser den brasilianske kunstner Gil Vicente med et våben i hånden, lige før han myrder en af verdens ledere.

Udstillingen har titlen »Enemies« og ses på billedet ovenfor.

En tegning viser kunstneren Vicente med en kniv mod struben på den brasilianske præsident Lula da Silva. Andre viser kunstneren holde  en pistol mode pave Benedikt XVI, FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan og dronning Elizabeth. Mange af lederne har hænder og fødder bundet af reb.

Det første værk, der blev færdig i 2005, viser den tidligere amerikanske præsident George W. Bush blive skudt. Den sidste tegning, der blev afsluttet i 2010, viser Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad.

Endnu en tegning viser Ariel Sharon liggende på jorden, mens han ser op på kunstneren, der sigter peger en pistol mod den tidligere israelske premierministers hovede.

Udstillingen blev vist på udstillingen Sao Paulo Bienal, der åbnede for offentligheden i efteråret.

Sao Paulo-biennalen er den vigtigste moderne, alternative kunstudstilling i Brasilien, der huser snesevis af forskellige værker fra kunstnere over hele verden. Arrangørerne regnede med at udstillingen ville få op mod 1 million besøgende før dens afslutning 12. december.

En fremtrædende brasiliansk juridisk organisation har bedt om, at »mord«-værkerne af Vicente trækkes fra udstillingen, da ytringsfriheden har begrænsninger og værkerne opildner til vold i stil med terrorisme. Arrangøren, Bienal-fonden, nægtede at fjerne billederne og sagde, at mens kunstnerens synpunkter ikke repræsenterer arrangørernes, så ville det være imod ytringsfriheden at trække stikket på udstillingen.

Attentatet-tegningerne vises på en fremtrædende plads på tredje sal i udstillingshallen.

Kunstneren Vicente har sagt, at han personligt ikke bærer nag mod nogen af personerne på hans tegninger. Han fortalte, at fandt på idéen efter at han blev »skuffet« over verdens ledere.

»Når de dræber så mange andre mennesker, så ville man gøre verden en tjeneste ved at dræbe dem, forstår du? Hvorfor dør folk på magten og i eliten aldrig?« sagde Vicente til nyhedsbureauet AFP.

Vicente anførte kunsten var mere om at slippe af med noget i sig selv. »For mig var det meget direkte et spørgsmål om at komme af med den vrede, jeg havde inde i mig« sagde han til Sao Paulo-avisen Folha. Han ser ikke sig selv som kunster, ikke engang som en kunststuderende:

»Jeg forstår ikke kunst. Og jeg læser ikke noget om kunst« sagde han til avisen.

Det er ikke første gang jeg har mødt uhyrlige ting, der gik for at være kunst.

Sidste år var jeg i Colombia, hvor den cubansk-amerikanske kunstner Tania Bruguera var vært for en »performance« på det prestigefyldte universitet i Bogota. Bruguera stillede tre mennesker op på en scene, der var direkte involveret i Colombias væbnede konflikt, for at tale om deres oplevelser. Men som en del af denne kunst / performance / samtale gik værtinder rundt og tilbød kokain til alle, der ville have. Noget af det blev lagt på Youtube.

Bruguera hævdede, at det var en del af en »performance«.

Bruguera er nært forbundet med University of Chicago Institut for Visual Arts. Det er overflødigt at sige at Brugueras kunst-performance i Colombia vakte forargelse og af blev mange set som at en udlænding kommer til landet for at forherlige kokain i kunstens navn.

(Ifølge nogle skøn er helt op til en halv million colombianere blevet myrdet siden 1990 som en direkte følge af den kokainhandel, der er drevet af udenlandsk forbrug. Og mellem 3 og 4 millioner colombianere er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af narkokrigen).

Men det jeg skriver her, er ikke forårsaget af, hvad der skete sidste år i Colombia.

Det blev fremprovokeret ved at gå gennem udstillingshallerne i Sao Paulo i efteråret.

Da jeg gik og stirrede på værkerne af Vicente, havde jeg svært ved ikke at føle mig lidt ilde til mode, for at sige det mildt.

Jeg tænkte ved mig selv: »Burde jeg gå her og se på dette?«

Måske er det netop den reaktion kunstneren ønskede.

Så nu stiller jeg Dem følgende spørgsmål:

Er hans tegninger simpelthen i dårlig smag?

Bør de overhovedet vises på en stor, offentlig kunstudstilling?

Opildner de til vold?

Eller er tegningerne kunst lige så meget som alt andet?

Eller er det et PR-stunt, som jeg netop kommer til at forevige ved at skrive det indlæg jeg gør?

Jeg vil lade dig afgøre det.

Gabriel Elizondo har rapporteret fra Brasilien i over tre år for både tv og nettet.