Fredag, 04. marts 2011 10:10

Skrevet af Margrethe S. Hansen

51 Comments

En 15-årig autistisk dreng risikerer nu tre års fængsel for at have spraymalet et dansk fortidsminde. Det er helt forkert. Han burde tilgives og få et stort kram.

Den kendte Jellingsten blev rejst omkring år 965 af Harald Blåtand som et symbol på, at Danmark var blevet kristent. Jellingstenen kaldes derfor også for Danmarks dåbsattest.

Hele balladen omkring sprayningen af et grønt ord nemlig Gelwane på stenen, har været et stort, højtråbende, nationalistisk hysteri.

Pænt mange har i fuld alvor skrevet, at det kun kunne være en fanatisk islamistisk muslim der stod bag, og at motivet skulle være et ønske om at håne Danmark.

Jagten på den islamistiske gerrningsmand, foregik på et tidspunkt via flere offentlige toiletter i byer tæt på Jellingstenen. Højdepunktet for den nationalistiske horde, kom da et par højrenationale blogs kunne fremvise fotos fra et offentligt toilet, hvor der på væggen kunne læses  ordet P.E.R.K.E.R. og Gelwane, skrevet med store grønne bogstaver.

Afsløringen af at gerrningsmanden sikkert også stod bag sprayningen af et offentligt toilet og endda skrev P.E.R.K.E.R.  fik selveste Dansk Folkeparti på banen. Og tonen skærpet rundt om. Nu skulle alt sættes ind for at fange gerningsmanden, og hvis det viste det at han var udlænding, så var det ud af landet med ham. Dog skulle han først dømmes hårdt for at have angrebet Danmarks dåbsattest.

Men desværre for de ophidsede fædrelandskærlige fanatikere endte jagten på ophavsmanden til Gelwane i Jelling, da politiet anholdte en kun 15-årig autistisk dreng fra byen Jelling.

Ifølge drengens forældre, der selv fortalte politiet at deres dreng var gerningsmanden, lå der ingen dybere motiver bag deres søns valg af Jellingstenen. Forældrene fortalte også at deres søn ikke rigtigt kunne skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert, fordi han er autist. Hans valg af ordet Gelwane kom sig af, at han syntes det er et pænt ord, uden at dog vidste hvad ordet betyder.

Faktisk var den 15 årige autistiske drengs forældre selv blevet vrede over at nogen havde malet på Jellingstenen, men de havde ikke troet at det var deres egen søn som stod bag.

Så nul angreb på Danmark, ingen fanatiske muslimer men blot en forvirret 15-årig autistisk dreng, som ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert, og derfor fik sprayet på den forkerte sten i byen.

En gammel paragraf der aldrig før er blevet anvendt, ser man nu blive støvet frem. Det drejer sig om paragraf 194 i straffeloven for hærværk mod fortidsminder.

Denne paragraf kan sende den 15 årige autist 3 år i fængsel. Selv om anklageren i sagen mod den 15-årige udtaler til Jyllandsposten, at "Anklagemyndigheden har ikke har taget stilling til sigtelsen", og at den derfor stadig kan ændres, er det ubegribeligt at man overhovedet, kan finde på at tage den lovparagrafer i brug, mod en person som åbenlyst lider af en lidelse, der burde fritage ham for fængselsstraf i en så banal, hvis man nu skal være helt ærlig, malingssag.

Hensynet til mennesket og til at gerningsmanden foruden sin lave alder også har en lidelse, som kan få ham til at handle irrationelt og på en måde som de fleste i samfundet, ikke ville vælge at handle på, er i sagen blevet helt tilsidesat.

Kønt er det ikke at ødelægge monumenter og et lands kulturarv, men kønt er det heller ikke at følge manglen på empati og medmenneskelighed i sagen mod den 15 årige autistiske dreng.

Fremfor at kaste håndklædet i ringen og indrømme, at der ikke har været tale om et angreb på Danmarks dåbsattest begået af fanatiske muslimer, så vælger den nationalistiske horde med sine politikere i spidsen, at spænde en autist for deres dagsorden, mens statens anklager går efter at statuere et skrækeksempel, på hvor slemt man kan ende hvis man vælger at forgribe sig på et dansk fortidsminde.

Sagen er bare, at ingen fanatiske eller ikke fanatiske mulimer har forgrebet sig på Jellingstenen. Det som skete var, at en dreng i sin lidelses vold kom til at skrive på en forkert sten. Han burde tilgives og få et stort kram, frem for at trues med fængselsstraf. Han viste jo  ikke bedre, og alle dem som forsøgte at give muslimer skylden, burde sige undskyld til muslimerne for have lagt dem for had, mens politiets efterforskning stod på.

Storsind og tilgivelse og ikke mindst indrømmelse af at man tog fejl af gerningsmænd og motivet, ville være helt på sin plads i den her sag. Alt andet er at gå i nogen meget små sko, som man siger her i landet.