Menu

Kim Møller: Jeg er uskyldiiig

alt

På P77 er vi trætte af, at højrebloggere gør det til sit ærinde at gå efter vores blogger Margrethe S. Hansen som person. Nogen gange får man helt lyst til at tage til genmæle.

 

Bloggeren Kim Møller, der efter sigende har udnyttet sin eliteuddannelse og mildt sagt noget jævnt bedømte arbejde indenfor islamforskning til en karierre som natarbejder på lager i det mørke Jylland, har forsøgt skrive en kronik, som end ikke Jyllandsposten ville trykke.

Men som en snegl, der bliver ved med at kravle frem på din terrasse uanset hvor mange gange du kyler den helt ned bagerst i baghaven hvor den hører til, har kronikforsøget alligevel fundet vej ud i lyset. Den unge iranskfødte blogger Firoozeh Bazrafkan annoncerer glædeligt ”hans kronik, som JP valgte ikke at publicere” på sin blog 1. september 2011.

I sædvanlig narcissistisk stil får Kim Møller alt til at handle om sig selv. Under overskriften ”jeg blev gjort medskyldig” og en grandøs prisning af sig selv som ”en af de mest læste danske højrebloggere” præsteres rent ud sagt en pueril pludren om, hvor uretfærdigt de danske medier har været efter ham.

Således bliver en artikel i Politiken om counterjihad-netværket, som nogle antimuslimer kalder sig, hos Kim Møller vendt til at han beskyldes for at have ”Børns blod på hænderne”, fordi hans blog listes som en sådan counterjihad-blog.

Når Kim Møller får associeret sig frem til Margrethe Monika S. Hansen via noget han kalder en  ”unik stavefejl” skal vi nok huske på, at det ikke var sprog Kim Møller studerede på universitetet. Men det betyder nok ikke noget, når blot hun kan introduceres som ”en selvbestaltet venstreorienteret nazi-jæger Margrethe Monika S. Hansen”.

Det er påfaldende, at Kim Møller ligesom andre antimuslimer anvender denne betegnelse og hermed uforvarende gør sig selv til nazist, når nu han ellers er så uskyldig. Men på den anden side er det også bemærkelsesværdigt, at Kim Møllers sociale netværk tæller så mange fra det højreradikale miljø, at han bare kan bruge sin facebook-væg for at lave en racistkonference eller starte en ny tværgående racist-forening.

Margrethe Monika S. Hansen gøres endda til ”agent provocateur”, fordi hun har arbejdet under cover som racisten Bjarke på facebook og med udtryk som ”nak de røde svin” og ”jeg skal komme efter dem” faldt ind i den jargon, der kun er alt for udbredt i de højreradikale kredse. Til Kim Møllers orientering – det er jo ikke sprog han har læst – så er en agent provocateur en agent de samarbejder med politiet for at fremkalde eller medvirke til en ulovlig handling, således at kriminelle kan blive dømt. Den eneste tilnærmelsesvis ulovlige handling Margrethe S. Hansen medvirkede til var at deltage i en gruppe, der var ude efter at true og opsøge hende selv og andre ’landsforrædere’.

Som andre antimuslimer (i sidste uge var det Katrine Winkel Holm) gør Møller også S. Hansen til ”eneste danske forbindelse til Anders Brevik”, på trods af at både Netavisen P77 og det norske Dagbladet.no dokumenterer, at Breivik var venner med danske Anders Gravers fra den islamfjendtlige selvproklamerede modstandsbevægelse Stop Islamisation of Europe (SIOE.).

Selvfølgelig skal det også hives frem, at Shansen tog Breiviks egen påstand om at være den norske blogger ”Fjordman” for pålydende i de første dage, indtil det viste sig at Breivik havde talt usandt.

Den narcisstiske pludder kan også læses på Kim Møllers egen blog Uriasposten og på Snaphanen.dk, hvor den straks blev genoptrykt for vanen tro at sprede usandhederne flest mulige steder.

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?