Menu

Kim Møller i knibe

Uriaspostens og Kim Møllers troværdighed i frit fald.

 

Højreekstremisten Kim Møller er åbenbart kommet i modvind på sin egen blog, Uriasposten. Selv for hans trofaste proselytter af islamofober og racister er der alligevel en grænse for, hvad man kan bilde dem ind.

Under overskriften "Skolelærer beskyldte 11-årig dreng for at være racist, da han nægtede at recitere islamisk bøn i Religion" forsøger Kim Møller den 16 november at sælge en hadhistorie, hvor en dreng i fjerde klasse - på facebook - fortæller den rystende historie om, hvordan han holdt sig for ørerne og græd, da  klassen i religion skulle høre om islam og en muslimsk pige skulle fremsige en bøn, som klassen skulle gentage. Den onde lærerinde beordrede den stakkels dreng til at sige undskyld til pigen og fortalte ham, at han var racist, og det kunne man komme i fængsel for.

De forventelige rygmarvsreaktioner udebliver ikke, men der er trods alt også folk, som tænker sig om. Således skriver eksperten Tolder: "Historien med dens bekvemme budskab kombineret med den fimsede “søns” følelsesladede kommentar, virker for mig lige lovlig fabrikeret. Måske med henblik på at lande på diverse islamkritiske blogs ? Det var i hvertfald ikke en historie jeg ville tage for pålydende før den var blevet verificeret af flere af hinanden uafhængige kilder."

Han suppleres af Endnu en Vantro: "Hehe jeg husker nu fint en gammel episode der viste sig at være forkert. Som du også bloggede. Lad nu være med at være for skråsikker, der er trods alt mange der godt kan lide at lave en historie for at få opmærksomhed."

Videre skriver Jacob: "Ja det slog osse mig, at det lyder som en lige lovlig tænkt situation? Hvis det var rigtigt, ville faderen nu nok have politianmeldt skolen, samt kontaktet medierne og ikke nøjes med at skrive om det på facebook, eller hvor det er fra? Og hvilken skole er det egentlig foregået på? "

Erling konstaterer kort og godt: "Fake" Peter skriver: "Lokkedue? Tror heller ikke at en 11 årig vil reagere sådan. Kan godt ligne en historie, der er opdigtet!"

Andreas runder kritikken af med denne betragtning: "Denne historie virker mildt sagt kunstig. For det første, at der skulle være sket som påstået – situationen forekommer ret ekstrem og dermed usandsynlig. For det andet “dialogen” på facebook mellem far og søn – ret aparte og konstrueret, lader det til. Og endelig sproget – specielt sønnens indlæg er tydeligvis skrevet af en voksen med et ønske om at foregive “barnlighed” – komma mv. fjernet, vilkårlige
store og små bogstaver men sjovt nok sprogligt rimelig korrekt."

Det bemærkelsesværdige er ikke så meget indholdet i kritikken, men afsenderne. Denne gang er det ikke en tilfældig udefrakommende kommentator, der har forvildet sig gennem Uriaspostens spamfilter. Denne gang er det kernekommentatorerne. Vennerne og støtterne, som nu tvivler på Kim Møllers troværdighed.


Forhåbentlig er flere af Uriaspostens proselytter ved at blive klar over den manipulation, som Kim Møller udsætter dem for. Vi andre har vidst det længe.

 

Læs mere:

Kim Møller jeg er uskyldiiig.

BTs glasskår-vold historie plantet af muslimhadere.

Last modified onSunday, 18 August 2013 13:52

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?