De racistiske udtalelser

LEDER. I en opsigtsvækkende sag afsagde retten i Frederiksberg i dag klokken 13.00 dom i sagen mod Lars Hedegaard, der i en mere en 30 minutter lang spørgsmål-svar-session mellem ham selv og spørgeren Asger Trier Engberg blandt andet udtalte følgende:

»Når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det«

»Hvor svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget etcetera, etcetera, er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv. Dette er din ret«.

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«.

»Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi«.

Hvad var meningen?

Udtalelserne blev offentliggjort på bloggen Snaphanen.dk den 17. december 2009 og er så forhånende og nedværdigende, at det er ulovligt at offentliggøre dem. Når Lars Hedegaard frifindes, er det udelukkende fordi han har forklaret, at han ikke havde til hensigt at offentliggøre det fulde interview på den måde, og fordi anklageren ikke kunne bevise at det havde været hensigten.

Udtalelserne vakte straks opsigt, og fire dage efter offentliggørelsen træder Lars Hedegaard frem i DR2 Deadline for at forsvare dem. Selvom Hedegaard allerede her nævner, at interviewet blev ikke til under, men før en julefrokost, nævnes ikke med et ord at det ikke var meningen at udtalelserne skulle ud. Tværtimod stiller Hedegaard sig offentligt bag udtalelserne ved at forklare, at han bygger dem på på undersøgelser og beretninger på Internettet og i bøger.

Heller ikke intervieweren Asger Trier Engberg synes blot at betragte samtalen som en køkkenbordssamtale. Når han træder frem på Youtube for at overveje om der var tale om racisme eller ej, er der klart tale om et interview:

»God dag, du ser en video med filosoffen Asger Trier Engberg. Det var mig der lavede interviewet med Lars Hedegaard, som senere førte til at to mennesker blev anklaget for racisme, herunder Hr. Lars Hedegaard og også Hr. Jesper Langballe. Jeg kunne godt tænke mig at diskutere den baggrund for interviewet som jeg kom med, og også nogle af de grundlæggende principper for interviewets udformning. «

Engberg siger lige ud at han og Hedegaard havde et formål med interviewet, at nedbryde et tabu:

»For at kunne finde sandheden og udvikle samfundet i situationer der forandrer sig så skal man kunne tale om alt. Det er det der faktisk er en af de største kvaliteter ved det demokratiske samfund, at det kan ændre sig i en sammenhæng hvor virkeligheden ændrer sig eller hvor rammerne ændrer sig. Derfor er der sådan nogen som mig, filosoffer, som kæmper for at man gør op med tabuer, fordi tabuer er den største trussel mod den demokratiske samtale… Det er så en meget hård kamp, og man bliver tit skældt ud man er dum, og man kan møde meget hård modstand, hvilket jo i praksis også er det vi ser her. For det der egentlig var pointen med Lars' og mit interview var at vi forsøgte at gøre op med et tabu.«

Det var med andre ord netop formålet at offentliggøre de racistiske udtalelser, for at kunne tale om voldtægt som en del af Islams begreb om hellig krig, som det formuleres senere.

Retssystemet fungerer

Dette spillede dog ikke den store rolle under retssagen, hvor der blev lagt vægt på, at Lars Hedegaard ikke havde haft lejlighed til at gennemgå interviewet, sådan som det er skik og brug i branchen.

Imidlertid er det afgørende slet ikke, hvilke intentioner Hedegaard har eller ikke har haft med interviewet. Når han frifrindes, fordi anklageren ikke kan påvise at han faktisk ønskede at offentliggøre de racistiske udtalelser, så viser det at retssystemet fungerer: Ingen skal dømmes, hvis ikke det kan bevises at de er skyldige. Uanset hvor troværdig den anklagedes forklaring er, så påhviler det anklageren at levere beviserne. Det kunne man lære noget af i den danske tabloidpresse og blandt politikere, der med jævne mellemrum finder det passende at fælde domme over folk som ikke er dømte.

Sejr for anstændigheden

Men oven i dette er dommen især en sejr for anstændigheden, for ytringsfriheden under ansvar. Denne dom og den tidligere dom mod Jesper Langballe sætter klart en grænse for, hvor nedsættende og krænkende man kan udtale sig om enkelte religiøse, etniske eller andre grupper. Vi må i fremtiden forvente, at racister som Lars Hedegaard, Jesper Langballe og andre vil lægge en dæmper på deres had mod enkelte grupper, når de udtaler sig i offentligheden.

Det vil i virkeligheden den største sejr af dem alle. Nu må hele den hadefulde offentlige retorik, der har været opbygget siden 11. september og har fået vind i sejlene efter Muhammed-krisen, i en grad så forhånelse af enkelte grupper er blevet en hverdag i den offentlige debat og politikere fra begge fløje i folketinget stiller sig til demonstration side om side med højreekstremister, efterhånden dæmpes, så mindretal i dette land ikke konstant sættes uden for.

Og måske virker dommen allerede. I hvert fald forlyder det, at den tidligere offentliggjorte video på Snaphanen.dk nu er erstattet af et enkelt statisk billede, ledsaget af en lydfil med interviewet. Måske mener bloggens indehaver(e), at det virker mindre krænkende at fjerne billedsiden. Men da dommen idag slår fast at udtalelserne ikke må bringes i offentligheden, må spørgsmålet imidlertid være, hvad de ulovlige udtalelser laver i fuld offentlighed på Snaphanens hjemmeside? Og hvis ikke Hedegaard er ansvarlig for sine ulovligt racistiske fornedrelse af muslimer, hvem har så ansvaret for at bringe dem til torvs i offentligheden?

Vi ønsker først og fremmest anstændigheden til lykke med sejren.