Favoritter

Tema: Forklædt som Racist på Facebook

Tema: Netværket

Muhammedkrisen og Trykkefriheden - Rose og Hedegaard

Tunesien i cyberkrig over Wikileaks

alt

Tunesien er ramt af voldsomme optøjer, efter at regeringen har slået ned på nyhedsmedier, systemkritikere og religiøse ledere over demonstrationer om arbejdsløshed. Myndighederenes censur mod borgerne har fået internetaktivister på banen med angreb på regeringens websites og hjælp til at kommunikere frit.

Det lokale politi chikanerer muslimske mænd, Imamer nægtes at prædike og undervise, og de lokale moskeer er kun åbne på bestemte tidspunkter af dagen, så folk i det mindste kan få lov at bede.

Som en reaktion på regeringens tiltag overfor demonstranter mod arbejdsløshed er tusindvis af tunesere med advokater i spidsen strømmet i gaderne de seneste uger, hvor de har opfordret til omfattende økonomiske og sociale forandringer i deres land. Det bekræftes af en række internationale medier.

alt

Wikileaks vs Præsident Zine El Abidine Ben Ali

Telegrammer fra ambassaden i Tunis udgivet af Wikileaks, har vist sig at være særdeles kritiske for den tunesiske regering. Korruption lader til at være meget udbredt i Tunesien, særligt blandt Præsidentens nærmeste familie og venner, men også landet autoritære forhold afspejles i telegrammerne, hvilket har ført til at den tunesiske regerings øgede indgreb i borgernes frihed.

Situationen udviklede sig yderligere nytårsdag, da den tunesiske regering ikke bare slog ned på demonstranter, men også blokerede for adgangen til WikiLeaks, et tunesisk WkiLeaks kopisite samt alle medier der har rapporteret om Wikileaks. Dette har de seneste dage udviklet sig til voldsomme demonstrationer i gaderne. Ifølge indlæg på Facebook har der været snesevis af kvæstede og mindst fire dødsfald i den seneste bølge af protester. Det er dog vanskeligt at få bekræftet på grund af regeringens voldsomme censur.

Blandt de grundlæggende ændringer som demonstranterne (der efterhånden tæller grupper fra de fleste lag i samfundet) har krævet de sidste dage, er en ende på regeringens angreb på ytringsfriheden, samt den om sig gribende censur der udøves online og så sent som i dag valgte tunesiske advokater at strejke, i solidaritet med de mange aktioner.

Men det er ikke kun i landets gader og stræder, at der udkæmpes en kamp for frihed, på diverse fora, blogs, Facebooksider og Twitter-feeds kæmper webaktivister fra Tunesien en brav men ulige kamp og det er temmelig tankevækkende, at ingen vestlige medier har taget historien op endnu!

Anonymous: Operation Tunisia

I sympati med det tunesiske folk sluttede store dele af Anonymous op om tunesernes kamp for frihed. Anonyme bag Operation Payback, besluttede at ændre på massemediernes mørklægning af tilstandene i Tunesien, og kun ni timer efter at regeringen spærrede for adgangen til Wikileaks, blev den ramt af operationen Anonymous: Operation Tunisia.

I timerne mens angrebene stod på, væltede hundredevis af beskeder fra taknemmelige og glade borgere i Tunesien ind, blandet andre steder her, hvilket gav mindelser om aktionerne i Iran i 2009.

DDoS-angrebet (Denial of Service, red.), som begyndte søndag aften lokal tid, lagde mindst 10 websteder ned, herunder Præsidentens, Børsen samt en række banker forbundet til Præsidentens virksomheder.

Angrebene fortsætter formentlig ugen ud, eller indtil de forskellige nyhedsmedier får fingrene ud og begynder at dække det tunesiske folks kamp for frihed.

En ukomplet liste over de ramte:

Regeringen slår tilbage

Regeringen har slået ned på aktivister ved at hacke deres e-mails, facebook og twitter konti samt diverse blogs og nyhedsportaler. De tunesiske myndigheder har angiveligt også gennemført målrettede “phishing” angreb, og har indsat ondsindet kode på tusindvis af hjemmesider, der har afluret aktiviteter, passwords etc.

Systemkritikere og journalister var det første der blev ramt, de modtog telefonopkald truende opfordrede dem til at fjerne artikler og stoppe med at udgive dem, deres forkellige onlineprofiler blev hacket og deres indhold slettet.

Ifølge Comittee to Protect Journalists, er der tydelige beviser på, at phishingkampagnen er organiseret og er koordineret af den tunesiske regering.

Censurfilteret omgås

De mest populære videotjenester har været blokeret i årevis i Tunesien, og i 2008 blev Facebook helt blokeret. Men selv om at man ikke længere blokerer for eksempelvis hele Facebook-platformen, så blokeres der stadig for muligheden for at se videoer, følge links i opdateringer og lignende.

Nyoprettede sider som strider imod regeringens politik, bliver som regel censureret inden for en time efter udgivelse, hvor end de opstår. Så aktivisterne har kastet sig over Twitter, hvor man som bekendt ikke behøver at besøge twitter.com for at sende en besked, og de mere avancerede internetbrugere benytter sig af proxy-tjenester som Tor for at omgå den tunesiske censur.

Alt sammen meget godt, hvis man tilhører den forsvindende lille del af befolkningen der kan begå sig på nettet, men flertallet er overladt til sig selv. Og på trods af at aktivister og bloggere formår at opretholde deres nyhedsstrøm, gør censuren det umuligt at kommunikere med den store del af befolkningen, der ikke evner at benytte sig af anonymitet.

Add comment

Debatregler:
- Hold indlægget til artiklens emne.
- Tonen må godt være direkte, men hold fokus på argumenter
- Ingen slåskampe og ingen racistiske, sexistiske, eller stærkt nedsættende udtryk
- Trolde ryger ud.


Security code
Refresh

Fra Arkivet: Anders Gravers

Fra Arkivet: Lars Hedegaard

meksika biber hapi

elektronik sigara